Åbningen af julestalden - Anette Poulsens tale
Hvis du ikke havde mulighed for at være der ved åbningen af julestalden eller gerne vil genlæse nogle af de gode pointer fra Anette Poulsens åbningstale, så kommer den her:
Og som det efterhånden er blevet en tradition, så byder Kirkerne i Aarhusendnu engang indenfor her i Julestalden.
I et fællesskab og med et vigtigt budskab om, hvorfor vi egentlig holder jul.
Faktisk er det fjerde gang, at børn og voksne kan besøge stalden, synge en salme, lytte til dejlig korsang eller få en snak om julen, om Jesus – ja, om den tro, som de fleste af os er fælles om – nemlig kristendommen.
Jeg kan se på hjemmesiden, at der er et flot program hver dag i december, som de forskellige kirker skiftes til at stå for.
Jeg har fået fornøjelsen af at holde åbningstalen i år, og det har jeg, som sagt, glædet mig til. Først og fremmest fordi det er så hyggeligt at være her. Sammen med jer.
Men også fordi Julestalden – som et fælleskirkeligt initiativ – sender et flot signal om samhørighed og samklang på tværs af forskellige kirkelige retninger og forskellige syn på kristendommen.
Det er et vigtigt signal i en tid, hvor religion fylder så uendelig meget i samfundsdebatten.
Hver dag har sin debat om tolerance, om religiøse minoriteter, om særhensyn, samfundets rummelighed og vores grundlovssikrede ret til trosfrihed.
Det er positivt, at vi tager debatten. Men vi skal gøre det på en ordentlig måde, og det er desværre ikke altid tilfældet.
Men det samarbejde vi ser her, om en fælles sag, og hvorfor vi holder jul, er et rigtigt godt tiltag.
Uenighed må aldrig blive til fjendlighed. Det er værd at huske på her i december. Julen er nemlig også hjerternes fest.
Det er som om, at vi alle bliver lidt mere omsorgsfulde i julemåneden. Vi kommer hinanden mere ved. Vi giver en
ekstra 20’er for Hus Forbi, selvom vi allerede har købt det én gang. Butikker donerer til julehjælpen. Socialt udsatte får gratis julemiddag.
Det er godt, at det er sådan! Men hvad med resten af året? Vi skal huske at gøre alt det gode for hinanden – også i årets øvrige, 11 måneder.
Det er der heldigvis også mange, der gør. Mange aarhusianere gør en indsats for mennesker, der har brug for omsorg, en at tale med, en varm hånd. Og her har kirkerne en særlig rolle.
Sådan har det været historisk, og sådan er det stadigvæk, selvom vi op gennem det tyvende århundrede har bygget et stærkt velfærdssamfund.
Det er et samfund, som leverer ydelser til den enkelte, hvad enten det er forsørgelse eller professionel støtte og behandling. Velfærdssamfundet hviler på rettigheder og pligter.
Men velfærd er så meget andet end ret og pligt. Velfærd er det, der sker i relationen mellem mennesker hver dag. Velfærd er omsorg, fællesskab, venskab – næstekærlighed. Stærke værdier, som er vanskelige at måle og passe ind i kommunale regneark. Det er her, at de frivillige ildsjæle kommer ind i billedet.
I Aarhus har vi et stærkt foreningsliv, hvor ikke mindst de kirkelige organisationer engagerer sig i det sociale liv.
Hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte kan søge trøst, hjælp og støtte i varmestuer og natherberger. Men socialt arbejde er også de mange, daglige aktiviteter i kirker og sognegårde, hvor sognebørn mødes, dyrker fællesskabet og bidrager til det sociale og åndelige liv, der betyder meget for mange mennesker.
Kirkerne kender deres sociale ansvar og tager det på sig. Det vil jeg på Byrådets vegne gerne kvittere for.
Med disse ord erklærer jeg Julestalden for åben. Jeg håber og tror, at den vil være til glæde for mange, juleglade gæster i de kommende uger.
Tak fordi jeg fik lov til at kommer og deltage i åbningen og sige et par ord.
Jeg ønsker jer alle en glædelig jul!
Efter åbningen stod Adventskirken i stalden, og indbød til fællessang.
